KURSER 2026 - SE DE  KURSER EFTERÅR 2026

 

 

Dansk Tekstillaugs stoftrykkursus efteråret 2026Farveunivers -

Farvepaletter & Flerfarvetryk på tekstil v. Laugets Stoftrykkurser

 

Underviser: Ida Bank Blichfeld

 

Tidspunkt:

Fredag 16. oktober kl. 17.00–20.00

Lørdag 17. oktober kl. 10.00–16.00

Søndag 18. oktober kl. 10.00–16.00


Kom og lær at blande farver, opbygge farvepaletter og trykke personlige farvekompositioner og flerfarvetryk på stof.

Over denne weekend lærer du at forstå og udvikle farver samt trykke med forskellige typer stoftrykfarver. Med udgangspunkt i farve teorierne fra Johannes Itten og Josef Albers, arbejder vi med at blande, trykke og forstå tekstilfarver og bindere. Du får rig mulighed for at eksperimentere, skabe din yndlingsfarve palette og udvikle din egen farvekomposition til et flerfarvetryk.

Du bliver introduceret til farvecirkler, farvepaletter og farvekompositioner, som du derefter bruger til at opbygge dit eget flerfarvetryk – vi trykker med silketryks rammer, rakler og stencils. Vi arbejder med Uniprint-farver og forskellige bindere på både hvide og farvede tekstiler, så du kan undersøge nuancer, toner og kontraster i dybden. Du kommer hjem med et væld af farveprøver, farvekompositioner og dit eget flerfarvede værk. Derudover får du mulighed for at overføre dit mønster til en forberedt ramme.

Kurset foregår i et kreativt, afslappet og undersøgende miljø, hvor du både får solid teknisk viden og masser af praktisk erfaring. Her er der plads til at lege med farver, opbygge dine egne farvepaletter og skabe unikke tekstiler.

Vi arbejder i Bibliotekets tekstilværksted, hvor der også er rum for hyggeligt samvær, inspirerende snakke og idéudveksling med de andre deltagere. Underviser Ida Blichfeld er med hele vejen og står klar med teknisk vejledning og kreative input til dit projekt.

 

Du lærer bl.a. at:

  • Arbejde med farveteori og lave farveøvelser
    - Opbygge farvepaletter og bruge farvekontraster
    - Udvikle farvekompositioner, der kan anvendes til farvesætning af mønstre
    - Bruge rammetryk og trykmetoder
    - Skabe dit eget unikke tryk på tekstil
  •  

Praktisk information

Medbring egne tekstiler – fx stofrester, brugte duge eller tøj, du vil bruge til dit værk. Tekstiler, farver og bindere udleveres til øvelserne.

Underviser: Tekstildesigner og stoftrykker Ida Bank Blichfeld - idablichfeld.com & ida@idablichfeld.com
Pladser: Maks. 8 deltagere


Pris: 1850 kr (1500kr for medlemmer af Dansk tekstillaug og værkstederne på Rentemestervej.)

Materialeudgifter: ca. 100-150 kr

 

Medlem af Dansk Tekstillaug?
Skriv en e-mail til underviseren for at få en rabatkode.

 

Medlem af Værkstederne på Rentemestervej?
Skriv en e-mail til Dorte Kampp (dkruse@kk.dk) for at få en rabatkode.

 

Tilmelding via dette link:

https://billetto.dk/e/serigrafi-pa-biblioteket-farveunivers-farvepaletter-flerfarvetryk-pa-tekstil-billetter-1949404

 

 

 

 

Dansk Tekstillaugs stoftrykkursus efteråret 2026

Stoftryk & mønsteropbygning - skab unikke mønstre fra skitse til stoftryk

 

Underviser:
Lisa Adele Rogersdotter

Tidspunkt:
Fredag 13.  november kl. 17.00–20.00
Lørdag 14.  november kl. 10.00–16.00
Søndag 15. november kl. 10.00–16.00


Om Kurset

Dette weekendkursus er for dig, der vil arbejde eksperimenterende og intuitivt med stoftryk, mønsteropbygning og visuel komposition på tekstil. Kurset henvender sig både til begyndere og dig med erfaring, der ønsker at fordybe dig i processen.

Vi starter med skitsering, du er velkommen til at medbringe egne tidligere skitser, eller du kan skabe nye med tusch og blæk under vejledning. Herfra udvikler vi trykklare motiver, som bruges i arbejdet med rammetryk og legende metoder til mønsterkomposition.

Undervejs bliver du introduceret til forskellige teknikker som overtryk, monoprint og introduktion til forskellige binder. Du får desuden  indblik i, hvordan man overfører motiver til trykrammer belysning af rammer demonstreres som en del af forløbet.

Vi arbejder i et åbent og eksperimenterende tempo, hvor der er plads til at udforske både tekniske muligheder og personlige udtryk. Du bliver introduceret til metoder og teknikker som du kan arbejde videre med der hjemme eller i din egen praksis.

 

Du lærer at:
- Udvikle motiver og mønstre fra skitse til tryk
-  Arbejde med rammetryk og eksperimenterende trykmetoder
-  Opbygge kompositioner med fokus på gentagelse, rytme og skala
-  Arbejde med monoprint og overtryk
-  Forstå og anvende grundlæggende processer i trykrammer og belysning
-  Skabe dine egne unikke tekstiler med dit eget visuelle sprog

 

Praktisk information

Medbring egne tekstiler fx stofrester, brugte duge eller tøj, du vil give nyt liv.

Sted: Tekstilværkstedet, Biblioteket på Rentemestervej 76, 2400 København NV
Pladser: Maks. 8 deltagere
Pris: 1850 kr (1500kr for medlemmer)

Spørgsmål? Kontakt Lisa på mail@lisarogersdotter.com

 

Underviseren:

Lisa Adele Rogersdotter er uddannet tekstildesigner fra Det Kgl. Akademi og Kolding Designskole. Hun arbejder med mønstre til tekstil og tapet og brænder for at skabe positiv forandring gennem farver og mønstrer i vores omgivelser.
www.lisarogersdotter.com


Medlem af Dansk Tekstillaug?
Du får 20 % rabat. Skriv en e-mail til underviseren for at få en rabatkode

Medlem af Værkstederne på Rentemestervej?
Du får 20 % rabat. Skriv en e-mail til Dorte Kampp (dkruse@kk.dk) for at få en rabatkode.

Tilmelding via dette link:

https://billetto.dk/e/serigrafi-pa-biblioteket-stoftryk-monsteropbygning-fra-skitse-til-tryk-v-laugets-stoftrykkurser-billetter-1949401