Ti kongers tøj: foredrag om Rosenborgs kongedragterRosenborgs kongedragter er unikke og verdensberømte på grund af deres pragtfulde materialer, udførelse og tilstand. Især er mandsdragterne fra 1600-tallet enestående, da der kun findes meget få i hele verden. Der ligger så megen personlighed og information i historisk tøj, at man ikke alene lærer om den person, der bar det, men også om hoffets liv, skræddere, perlestikkere, kammertjenere, slotsforvaltere og vaskekoner. Dragternes skønne materialer og elegante snit viser højdepunkter inden for kunsthåndværk, som ikke er set siden.

 

Tekstilkonservator Katia Johansen var ansat ved Rosenborg Slot fra 1980-2016. Efter sin pensionering har hun skrevet den store bog Ti Kongers Tøj, som vil kunne købes ved foredraget.Foredraget er 25 oktober kl. 10-12. Foredraget er arrangeret af Dansk Tekstillaug i samarbejde med Bibliotek Rentemestervej og afholdes på Biblioteket, Værket 2. sal. Husk at du får rabat som medlem af foreningen. Prisen er 100 kr. + billetgebyr. Køb din billet via linket her: 

https://billetto.dk/e/10-kongers-toj-foredrag-om-rosenborgs-kongedragter-billetter-1664515