KURSER 2025

 

Fra Farvecirkel til Tekstil – Skab Farvepaletter & Flerfarvetryk
Kom og lær at blande farver, opbygge paletter og trykke personlige farvekompositioner og flerfarvetryk på stof.
Underviser: Ida Blichfeld
Tidspunkt: 20.–22. marts
Fredag kl. 17–20 · Lørdag og søndag kl. 10–16
Pladser: Maks. 8 deltagere
Pris: 1500 + materialeudgifter (ca. 100–150 kr.)

Om kurset
Over denne weekend lærer du at forstå og udvikle farver samt trykke med forskellige typer stoftrykfarver. Med udgangspunkt i farveteorierne fra Johannes Itten og Josef Albers arbejder vi med at blande, trykke og forstå tekstilfarver og bindere. Du får rig mulighed for at eksperimentere, skabe
din yndlingsfarvepalette og udvikle din egen farvekomposition til et flerfarvetryk.
Du bliver introduceret til farvecirkler, farvepaletter og farvekompositioner, som du derefter bruger til at opbygge dit eget flerfarvetryk – vi trykker med silkerammer, rakler og stencils. Vi arbejder med Uniprint-farver og forskellige bindere på både hvide og farvede tekstiler, så du kan undersøge nuancer, toner og kontraster i dybden. Du kommer hjem med et væld af farveprøver,
farvekompositioner og dit eget flerfarvede værk. Derudover får du mulighed for at overføre dit mønster til en forberedt ramme.
Kurset foregår i et kreativt, afslappet og undersøgende miljø, hvor du både får solid teknisk viden og masser af praktisk erfaring. Her er der plads til at lege med farver, opbygge dine egne farvepaletter og skabe unikke tekstiler.
Vi arbejder i Bibliotekets tekstilværksted, hvor der også er rum for hyggeligt samvær, inspirerende snakke og idéudveksling med de andre deltagere.
Underviser Ida Blichfeld er med hele vejen og står klar med teknisk vejledning og kreative input til dit projekt.

Du lærer bl.a. at:
✔ Arbejde med farveteori og lave farveøvelser
✔ Opbygge farvepaletter og bruge farvekontraster
✔ Udvikle farvekompositioner, der kan anvendes til farvesætning af mønstre
✔ Bruge rammetryk og trykmetoder
✔ Skabe dit eget unikke tryk på tekstil

Praktisk information
Medbring egne tekstiler – fx stofrester, brugte duge eller tøj, du vil bruge til dit værk. Tekstiler, farver
og bindere udleveres til øvelserne.

Medlem af Dansk Tekstillaug?
Du får 20 % rabat. Skriv en e-mail til underviseren for at få en rabatkode.
Medlem af Værkstederne på Rentemestervej?
Du får 20 % rabat. Skriv en e-mail til Dorte Kampp (dkruse@kk.dk) for at få en rabatkode.

Underviseren
Ida Blichfeld er uddannet tekstil- og rumdesigner fra Det Kongelige Akademi og Design Academy
Eindhoven. Hun arbejder eksperimenterende med farver, mønstre og tekstiltryk – både til rum og krop
– med fokus på iscenesættelse, fortælling og formidling.
Læs mere på idablichfeld.com
Instagram: @idablichfeld

Spørgsmål
Skriv til Ida Blichfeld: ida@idablichfeld.com

KURSER 2026

 

Stoftryk & mønsteropbygning - skab unikke mønstre fra skitse til stoftryk

Underviser: Lisa Adele Rogersdotter
Dato: 23.-25. januar 2026
Sted: Tekstilværkstedet, Biblioteket, Rentemestervej 76, København NV
Pladser: maks. 8 deltagere
Pris: 1500 + materialeudgifter (ca. 100-150 kr.)
Har du lyst til at udvikle dine egne mønstre fra ide og skitse til tryk på stof?
På dette weekendkursus arbejder vi intensivt med mønsteropbygning og intuitive trykmetoder. Du behøver ingen erfaring - bare nysgerrighed og lyst til at eksperimentere. Vi starter med skitser og ideudvikling. Du kan medbringe dine egne tegninger eller begynde fra bunden med øvelser, der hjælper dig med at finde former, rytmer og motiver. Herefter omsætter vi skitserne til trykklare motiver og arbejder videre med rammetryk og intuitive teknikker, hvor fokus er på komposition og mønsteropbygning.
Du bliver introduceret til teknikker som monoprint, overtryk og frihåndsarbejde på stof, og får samtidig indblik i, hvordan trykrammer forberedes og belyses. Rammerne er forberedt på forhånd, så vi kan bruge tiden på at prøve, eksperimentere og udvikle dit eget tryk.Kurset foregår i et åbent og undersøgende tempo, hvor du kan lege med mønstre, afprøve teknikker
og udvikle dit personlige udtryk. Du går hjem med konkrete prøver og metoder, som gør det nemt at fortsætte arbejdet hjemme.
Du lærer at:
✔ Udvikle motiver fra skitse til tryk
✔ Arbejde med rammetryk og intuitive trykmetoder
✔ Eksperimentere med mønsteropbygning, gentagelse og rytme
✔ Få indblik i alle processer omkring trykrammer og belysning
✔ Skabe dit eget unikke tryk på tekstil
Praktisk information:
● Medbring egne tekstiler - fx stofrester, brugte duge eller tøj, du vil give nyt liv. Andre
materialer kan købes på stedet.
● Der må påregnes mindre udgifter til pigmentfarve og binder (ca. 50-100 kr.).
● Ingen forudsætninger kræves.
Om underviseren:
Lisa Adele Rogersdotter er uddannet tekstildesigner fra Det Kgl. Akademi og Kolding Designskole.
Hun arbejder med mønstre til tekstil og tapet og brænder for at udvikle visuelle udtryk, der skaber
stemning og forandring i vores omgivelser. - Instagram: @lisarogersdotter
Medlem af Dansk Tekstillaug?
Du får 20 % rabat. Skriv en e-mail til underviseren for at få en rabatkode.
Medlem af Værkstederne på Rentemestervej?
Du får 20 % rabat. Skriv en e-mail til Dorte Kampp (dkruse@kk.dk) for at få en rabatkode.