Vedtægter for Dansk Tekstillaug – væv, tryk og broderi

§1.
Foreningens formål er: at udbrede kendskabet til især vævning, stoftryk og broderi, suppleret af andre tekstile håndværk.

§ 2.
Som medlem af foreningen kan optages enhver, som er fagligt interesseret i dette formål.

§ 3.
Lauget ledes af en bestyrelse på mindst 9 medlemmer (min. 5).
Bestyrelsesmedlemmerne vælges blandt laugets medlemmer. Det tilstræbes at bestyrelsen er landsdækkende og at de tre faggrupper er repræsenteret.
Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, sekretær og kasserer, der også fungerer som forretningsudvalg. 
Bestyrelsens arbejdsgang følger en forretningsorden, der revideres hvert år på det 1. møde efter generalforsamlingen. 
Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende. Foreningen repræsenteres udadtil af formanden og tegnes økonomisk af forretningsudvalget.

§ 4.
Inden april måneds udgang afholdes generalforsamling, hvor der fremlægges beretning, regnskab og budget, samt foretages valg af bestyrelsesmedlemmer for 3 år, desuden 2 suppleanter, 1 revisor og 1 revisorsuppleant, alle for 1 år. 
Generalforsamlingen indkaldes med 3 ugers varsel. Dagsordenen udsendes senest 1 uge før generalforsamlingen.
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når min. 20 medlemmer eller bestyrelsen anmoder herom. Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde flg. punkter:

1. valg af dirigent
2. valg af referent
3. formandens beretning
4. fremlæggelse af regnskab
5. fastsættelse af kontingent og godkendelse af budget
6. valg til bestyrelsen jævnfør forretningsordenen
7. valg af revisor og revisorsuppleant
8. behandling af indkomne forslag
9. evt.

§ 5.
Foreningens regnskab opstilles af kassereren og godkendes af foreningens revisor. Kontingentet opkræves i januar måned og skal være betalt inden udgangen af februar. Medlemskabet er gyldigt, når kontingentet er betalt. Udmeldelse af foreningen kan ske til sekretæren med virkning fra udgangen af regnskabsåret.

§ 6.
Ændringer af ovennævnte vedtægter kan kun ske på en generalforsamling, hvor dette er meddelt på den udsendte dagsorden. Ændringer kan kun vedtages med en majoritet på 2/3 af de fremmødte medlemmer.

§ 7.
Til opløsning af foreningen kræves at mindst 4/5 af de fremmødte medlemmer ved skriftlig afstemning stemmer herfor på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger med min. 14 dages mellemrum. I tilfælde af opløsning træffer generalforsamlingen bestemmelse om fordelingen af foreningens evt. overskud i overensstemmelse med formålsparagraffen (§1).

 

Bestyrelsen